Mindfull Mandalas
Engang imellem, når hovedet er fyldt med tanker, går jeg igang med en mandala.
En mandala er en symmetrisk figur, med mønstre der gentages. Mandalaen har været et religiøst symbol i mange kulturer, i over 2000 år. Navnet kommer fra Sanskrit og betyder “kreds” eller “cirkel”.
Mandalaer bruges både til tilbedelse og beskyttelse, men oftest sættes den i forbindelse med meditation. Og kan bruges som terapeutisk afstresning og tegneterapi.
Jeg maler mandala når jeg har en masse tanker der skal ryddes ud i. Det er meget effektivt. Alle tanker luftes, mens nye mønstre opstår og gentages om og om igen.
Jeg planlægger intet, men starter med et par hurtige cirkler inden i hinanden med en blyant, og så går hænderne igang med maling og pensel. Der males ovenpå igen og igen, hvilket mange timer senere giver en stor dybdevirkning.
Ofte bliver mandalaen vind og skæv, men det giver bare lidt ekstra liv til billedet, og minder om at det er processen der er i fokus.