Udgivelser
“Crepepapir-blomster 3. Fra grøftekanten”
af Tina Krøyer
Masser af crepepapirblomster fra grøftekanten.
I Tina Krøyers tredje bog om at lave crepepapirblomster tager hun kærligt fat i 16 af de mest elskede vækster fra grøftekantens flora (og også et par af de knap så elskede).
Udgivelse okt. 2023. 164 sider, 17×24 cm.
Bogen er illustreret med masser af beskrivelser og tegninger, og mange steder er vejledningerne suppleret med QR-koder, så man kan hente en uddybende film på mobilen.
Udgivelse: oktober 2023. Sideantal: 164 sider. Format: bog. indbundet/hardback. Størrelse: 17x 24 cm. Originalsprog: Dansk. Bogen er Svanemærket.
Crepepapirblomster 2 – farvning og finesser.
Køb i webshoppen
Er du også vild med de vidunderlige crepepapirblomster?
I denne bog tager Tina Krøyer dig med til næste niveau af blomsterfremstillingen, med flere teknikker og forrygende indfarvninger.
En perlerække af nye blomstervejledninger lægger op til mange dejlige timer med crepepapir, saks og lim. Teknikkerne er mere udfordrende, og igen er der lagt op til, at du bliver dus med metoderne og derefter kan kaste dig ud i egne eksperimenter. Bogen er rigt illustreret med tegninger og fotos. – Understøttet af QR-koder, som fører til videoer, du kan se på din smartphone.
Blomsterne der er beskrevet i bogen, er kendte klassikere. Fælles for dem er, at de alle kan komme i mange farvespraglede udgaver, og det fører til anden del af bogen, som tager dig med i en kavalkade af indfarvningsmetoder, som gør dine blomster endnu mere spændende og sjove at lave.
Metoderne varierer mellem små farvetilføjelser med kunstnerartikler, til total farvemanipulation af papiret. Og så kan det hele mixes på kryds og tværs, og give dine blomster stor personlighed og WOW-effekt.
Udgivelse: okt. 2022. Sideantal: 144 sider. Format: bog, indbundet. Størrelse: 17x 24 cm. Originalsprog: Dansk. Svanemærket.
“Crepepapir-blomster, materialer og teknikker”
af Tina Krøyer
Masser af vejledninger og tips og tricks til hvordan du selv laver de skønneste crepepapirblomster.
Bogen er inddelt i tre hovedafsnit:
Del 1: gennemgår alle de materialer du skal bruge.
Del 2: Har fokus på teknikkerne, hvordan du former, vikler og meget mere.
Del 3: Konkrete vejledninger til fremstilling af crepepapirblomster, incl. skabeloner. Ved hver blomst er der yderligere inspiration til hvad du også kan bruge den enkelte teknik til. og hvordan du kan variere, så du får mange forskellige blomster.
Bogen er illustreret med masser af fotos og tegninger, og mange steder er vejledningerne suppleret med QR-koder, så man kan hente en uddybende film på sin telefon.
Udgivelse: nov. 2020. Sideantal: 92 sider. Format: bog. indbundet/hardback. Størrelse: 17x 24 cm. Originalsprog: Dansk. Bogen er Svanemærket.
e-bog / Freebie
“8 elendige undskyldninger – sæt gang i din kreativitet”
Giv din egen kreative praksis et lille skub!
E-bogen er en foræring til alle der tilmelder sig nyhedsbrevet på bloggen kroyerskvarter.dk.
Ved tilmelding kommer bogen automatisk i din mailboks.